Nordsjællands Brandvæsen case
Et spørgsmål om tillid
Det handler om tillid, når man skal vælge ny it-leverandør. Tillid til løsningen og frem for alt tillid til menneskene bag. For Lars Falk Hansen, som er it-ansvarlig hos Nordsjællands Brandvæsen, har det taget flere år og flere samarbejdsforløb at opbygge et stærkt tillidsforhold til sin nye it-leverandør. Han vælger helst en it-leverandør, han kender og har prøvet kræfter med tidligere. På baggrund af flere, tidligere samarbejder, har han nu valgt LogSearch til at stå for logning og backup af brandvæsnets data.
Lars Falk – IT-ansvarlig
Nordsjællands Brandvæsen
At slukke brande er nok den opgave, man først tænker på, når ordet brandvæsen nævnes. Men faktisk er det bare en enkelt af mange forskelligartede opgaver, der ligger på skuldrene af Nordsjællands Brandvæsen.
Det fælleskommunale brandvæsen servicerer kommunerne Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg og varetager blandt andet opgaven med transport af mad til kommunernes ældre borgere og kørsel af borgere, der skal til for eksempel genoptræning. Ligeledes driver Nordsjællands Brandvæsen flere hjælpemiddelcentraler, der til enhver tid er leveringsdygtig i hjælpemidler til kommunernes syge, handicappede, ældre eller tilskadekomne borgere. Brandvæsnet har desuden en vagtcentral, der i samarbejde med kommunernes hjemmepleje sørger for, at borgerne får hjælp, når de har brug for det.
Ved stort ses alle de opgaver, Nordsjællands Brandvæsen løser, er to ting af altoverskyggende vigtighed; datasikkerhed og accessability.
“Vi er dagligt i berøring med mange følsomme data. Vi skal ikke alene sikre, at disse data ikke mistes eller kompromitteres – vi skal også kunne håndtere dem korrekt og sørge for til enhver tid at have det fulde overblik over dem. Det er her, LogSearch kommer på banen med logningsprogrammet Elastic, der skal hjælpe os med GDPR-dokumentationen,” siger Lars Falk Hansen, som er IT-specialkonsulent hos Nordsjællands Brandvæsen.
For stort set alle de opgaver, Nordsjællands Brandvæsen beskæftiger sig med, er drif
tssikkerheden alfa og omega.
“Vi modtager omkring 350.000 kald om året. Det nytter ikke noget, at vores systemer er nede, og vi ikke kan tilgå aktuelle data. En stor del af vores it er automatiseret. For eksempel vil personsøgere automatisk tilkalde vores folk, når en alarm går. Så det siger sig selv, at alt skal fungere 24/7,” siger Lars Falk Hansen.
“Vi har vores egen it-afdeling, der sikrer driften af systemerne. Men vi har brug for en backup-løsning, der kan give os ro i maven, hvis uheldet skulle være ude, og vi bliver nødt til at reetablere data. Her har LogSearch anbefalet os en Veeam-løsning.”
“Jeg er slet ikke i tvivl om, at LogSearch kan levere det, de lover. Jeg har tidligere arbejdet sammen med LogSearch ad flere omgange og har derfor fuld tillid til dem. Jeg kan rigtig godt lide den måde, de arbejder på. De arbejder ikke med standard-løsninger, men sætter sig grundigt ind i den enkelte virksomhed og dens behov,” siger Lars Falk Hansen.
Løsningen til Nordsjællands Brandvæsen forventes at være klar inden august 2022.
This post is also available in: English